Denne side er lavet af foreningen "Rustur" hvis medlemmer alle enten er i et forhold/ægteskab med en
udenlandsk kvinde, eller er kontaktsøgende efter en.
Idet den offentlige mening mange gange ser lidt skævt til
mænd der har valgt en udenlandsk kvinde samt at ingen af de foreløbige medlemmer er særlig skrappe til at lave
hjemmesider, har vi valgt at fremstå anonyme og har derfor betalt en neutral webmaster til at registrere og
konstruere denne side (webmasteren er naturligvis bekendt med vores identitet i det tilfælde at der skulle være
juridiske problemstillinger eller specielle spørgsmål).
Grunden til vores foreløbige anonymitet er at den almindelige mening mange gange kan være at vi har søgt en
russisk kvinde fordi vi ikke kunne få nogle danske, eller vi er nogle mandschauvinister der ønsker at dominere en
kvinde der bare skal gøre som vi vil have… og så er der jo klassikeren med at man i princippet bare vil have en
”sex-slave”.
Alt dette er naturligvis slet ikke tilfældet! Grunden til at vi har valgt en udenlandsk kvinde som
partner eller søger en er først og fremmest fordi mentaliteten er anderledes. Østeuropæiske piger har mere
konservative (ikke ment politisk!) værdier og de taler generelt glimrende engelsk. Fælles for os alle er at vi
naturligvis på ingen måde ser ned på udenlandske piger eller ønsker samkvem med en pige der har taget os for at få
et dansk pas!
Vi har eller ønsker et kærligt og fantastisk forhold og vi er alle enige om at det bedste ved hele denne proces
er muligheden for at starte forfra. Tænk at to mennesker kan møde hinanden og ikke have kendskab til det mindste om
hinanden eller vores kultur. Vi giver hinanden nye værdier og oplevelser fordi vi er så forskellige og vi fortryder
ikke vores valg en eneste dag!
Du vil naturligvis komme til at kende vores identiteter hvis du en dag ønsker at være med i klubben (der i
øvrigt er gratis), men indtil da har vi oprettet denne side for at videregive de erfaringer som vi har gjort os
igennem processen med at finde en kæreste fra udlandet.
Så hvis du ikke har fundet lykken i Danmark skal du ikke fortvivle… der er hjælp at hente her hos
os!